Handelsbetingelser

Nedenstående betingelser er gældende fra 1. november 2021.

Herunder kan du læse om dine betingelser og rettigheder, du  som køber og sælger har. Sidder du med nogle spørgsmål, kan du altid få hjælp af os, ved at skrive til VIVERES support på: Vivereservice@gmail.com

VIVERE optræder alene som mellemmand og ikke sælger. Det er vores sælgere på VIVERE, som leverer varerne. Sælgeren er derfor ansvarlig for aftalens opfyldelse og er købers egentlige aftalepart. 

Opstår en uenighed i en handel har man mulighed for at kontakte os ved at udfylde kontaktformularen på VIVERE under “kontakt os”.Vi vil rådgive i henhold til gældende lovgivning. 

Øvrige betingelser er opdelt i henholdsvis betingelser for køber og betingelser for sælger.

 

BETALING

VIVERE modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard,. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og incl. moms.

 

LEVERING

Vi sender til hele Danmark med enten PostNord, GLS eller Dao fra 41 kr. Din ordre vil kunne blive leveret på leveringsadressen, eller til den valgte pakkeshop.

Vi leverer ikke til udlandet (gælder også Færøerne og Grønland).

OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, vil din pakke blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt os venligst.

Leveringstiden vil afhænge af sælgers egen leveringspolitik. Tjek derfor leveringstiden inde på sælgerens profil. For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.

 

Handelsbetingelser for køber

VIVERE er en markedsplads for køb og salg af unikke produkter, som sælger selv fremstiller, og al handel på VIVERE er derfor betragtet som erhvervssalg, og handler er derfor underlagt købelovens forbrugerbeskyttende bestemmelser.

Når du køber igennem VIVERE er du altid sikret at få dine penge retur, hvis din bestilling er ikke er som sælger har beskrevet, hvis den er beskadiget under forsendelsen eller aldrig kommer frem. 

 

Køb og forsendelse (kunde)

Der er først indgået en bindende aftale, når du modtager en ordrebekræftelse fra sælger.

Hver gang du bestiller et produkt igennem VIVERE, sender vi en midlertidig ordrebekræftelse på at vi har modtaget din ordre. Når sælgeren accepterer din ordre, modtager du en endelig ordrebekræftelse. Sælgeren, du køber varen fra står for at levere din pakke til dig. VIVERE har intet ansvar for dette. 

Sælger fastsætter selv deres leveringstid. Du kan se deres leveringstid på deres salgsprofil.

Når du som køber afgiver og betaler for en ordre reserveres pengene på dit betalingskort. Reservationen er gældende i op til 7 dage, eller indtil sælger indleverer pakken til forsendelse. Såfremt sælger ikke leverer pakken indenfor den frist for indlevering, der er angivet på handlen, bortfalder reservationen på din bankkonto. Indleverer sælger pakken rettidigt, gennemføres reservationen, og betalingen foretages.

Vær opmærksom på, at informationerne opdateres af sælgeren, og der kan være situationer, hvor fejl kan forekomme.

Det er vigtigt at du som køber, sikrer dig, at du har angivet korrekte kontaktoplysninger inden godkendelse af handlen, så det sikres, at du modtager oplysninger om forsendelsen fra fragtfirmaet.

Når en pakke er afleveret hos postvæsenet eller anden fragtmand, overgår risikoen for varens hændelige undergang til dig som køber såfremt, at sælger kan bevise, varen er sendt af sted ved et Track and Trace nummer. 

 

Reklamation

Eftersom VIVERE ikke er aftalepart, så skal alle reklamationer gå igennem sælgeren af produktet. 

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangel-reglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Købeloven giver dig to års reklamationsret. Reklamationsretten kan dog ophøre, før reklamationsfristen er udløbet, hvis varen ikke er beregnet til at holde i to år, eller den ved naturligt brug er slidt op inden fristens udløb.

En reklamationssag er en sag mellem dig og sælgeren. Vi er derfor uden ansvar for varens mangler. Du skal kontakte sælgeren og reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Ved returnering af varen, bedes du samtidig, så detaljeret som muligt, oplyse, hvad problemet er.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil sælger modtager den. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer. Du skal selv betale for portoen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

14 dages fortrydelsesret

Når du handler hos os,  har du minimum 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele sælgeren, at du fortryder købet og derpå returnere varen til sælger. Det er sælgeren af varen, som varetager fortrydelses sager. Sælgeren kan også fastsætte sin egen returpolitik, men såfremt der ikke står noget beskrevet på deres salgsside, er det de 14 dages returret, som er gældende.

Køber står som udgangspunkt selv for returnering, medmindre sælger har oplyst andet.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Køber har selv ansvar for at sende varen retur i forsvarlig emballage. 

Returnering

Hvis du som kunde fortryder købet, skal produkterne sendes tilbage til den sælger, som du har købt fra. Ved returnering skal du kontakte sælgeren hurtigst muligt

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at produktet er forsvarligt indpakket, da du selv har  ansvaret for pakken/varerne, indtil sælger modtager den. Gem derfor altid postkvittering fra det fragtfirma du indleverer pakken hos,  inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer. Du skal selv betale for portoen.

Såfremt sælger ikke har modtaget pakken indenfor rimelig tid, kan både sælger og VIVERE kræve et track and trace nummer til opfølgning.

 

Tilbagebetaling

Når sælgeren modtager varen, bliver den tjekket, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt ved købet.  Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget dine varer retur.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. 

 

Uafhentede pakker

Pakker som du ikke er afhentet i den valgte pakkeshop inden for afhentning fristens udløb, vil blive sendt retur til sælger. I sådanne tilfælde kan sælger kræve de omkostninger fra returfragt og ekspeditionsgebyr. Disse omkostninger vil blive trukket fra kundens returbeløb. Disse vilkår gælder også ved forkert oplyst leveringsadresse.  

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice via e-mail:

vivereservice@gmail.com

Køb af varer på VIVERE er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole. 

 

Handelsbetingelser for sælger

VIVERE er en markedsplads hvor kreative sjæle kan sælge deres håndværk. Det er derfor ikke tilladt at sælge masseproducerede varer og varer købet med henblik på videresalg via Wish, eBay, Alibaba m.fl.  

Købeloven

VIVERE er en markedsplads for salg af produkter, som sælger selv laver, og al handel hos os er derfor at betragte som erhvervssalg og køber er derfor underlagt købelovens forbrugerbeskyttende bestemmelser, herunder minimum 14 dages returret. 

Det er ikke et krav at du er CVR-registreret.

Betalingslegitimation

Køber betaler for varer købt på vivere.dk til VIVERE med frigørende virkning.

Fragt og retur

Når en ordre er afgivet, skal du hurtigst muligt sende ordren afsted. Som sælger fastlægger du dog selv leveringstid, som nøje skal være konkretiseret i din sælgers profil

Fra det tidspunkt hvor køber henter pakken i pakkeshop tillægges returret som er 14 dage, medmindre du som sælger giver længere returret - og dette er oplyst i din profil. 

Som sælger på VIVERE, er du selv ansvarlig for at oprette dine produkter, som du vil sælge på vores markedsplatform. Når du opretter et produkt, skal det gøres ved en beskrivelse af produktet og foto. Du vil modtage en nøje guideline til, hvordan du skal oprette dine produkter - og hvordan du gør det bedst muligt. 

Du er ansvarlig for eventuelle fejl og udeladelser i din beskrivelse, såfremt produktet modtages af køber i en anden stand end lovet.

Vi forbeholder os retten til at ændre kategorisering af et produkt, hvis vi kan se at produktet er oprettet under en forkert kategori eller forkert tag.

Du står inde for, at du har den fuldstændige ejendomsret over produktet samt, at du er berettiget til at sælge produktet.

Du skal altid være i besiddelse af dokumentation for, at din vare er sendt afsted i form af et Track and Trace nummer. Hvis ikke du er i besiddelse af dette og dermed ikke kan bevise, at din vare er sendt afsted, kan køber kræve tilbagebetaling af et eventuelt overført beløb.

Inden du sender varen, er det dit ansvar at sørge for at produktet er pakket forsvarligt ind.

 

Opdatering af handelsbetingelser

VIVERE forbeholder sig retten til at ændre i regler for brug af VIVERE og opdatere handelsbetingelserne uden dit samtykke. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret om ændringer. Hvis ændringerne påvirker dig i væsentlig grad, vil du altid få et varsel senest løbende måned plus 30 dage før ændringerne træder i kraft.

 

Øvrige bemærkninger

Der er ingen bindingsperiode for dig, og du kan til enhver tid opsige din aftale hos VIVERE.

Du er selv ansvarlig for alle lovpligtige indberetninger til relevante myndigheder, såsom SKAT og MOMS. 

Når din ansøgning om oprettelse af shop er godkendt aktiveres dit medlemskab og fornyes automatisk hver måned. Du kan til enhver tid opsige abonnementet ved at skrive til vivereservice@gmail.com eller ved at kontakte os via kontaktformularen på vores hjemmeside.

For at være sælger på VIVERE skal du acceptere vores handelsbetingelser og modtager en kontrakt, som du skal underskrive før du godkendes. 

 

Abonnementsbetingelser hos VIVERE

OBS. Der er gratis opstartsperiode hos VIVERE, det betyder, at abonnementsordningen ikke er trådt i kraft endnu. Der er ingen dato fastlagt for, hvornår den træder i kraft. Men alle oprettede sælger, vil få varsel 30 dage inden. Her vil man som sælger have mulighed for at bestemme sig for, om man ønsker fortsat at være oprettet hos VIVERE under abonnement, eller om man vil opsige sit medlemskab. 

Når abonnementsordningen træder i kraft, vil det koste 49 kr. månedeligt at være oprettet som sælger hos VIVERE. Betaling for abonnementet sker forud hver måned.

Derudover går man ind til at VIVERE tager 10% kommission for hvert salg foretaget på vores markedsplatform. 

Opsigelse af samarbejdet med VIVERE kan ske når som helst. 

 

Tilpasninger og ændringer

VIVERE forbeholder sig retten til at ændre gebyret og andre betingelser for abonnementsordningen. Ændringen skal meddeles til sælgeren senest løbende måned plus 30 dage inden ændringen træder i kraft. I tilfælde af sådanne ændringer er sælgeren berettiget til at opsige abonnementet med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis sælgeren ikke opsiger abonnementet før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen. Ændringer, der er til åbenbar fordel for sælgeren, gælder med det samme uden opsigelsesret for sælgeren.

Opsigelse af abonnement

Opsigelse af oprettelse hos VIVERE kan ske ved udgangen af indeværende måned.

For at opsige samarbejdet skal sælgeren kontakte VIVERE via mail til vivereservice@gmail.com

 

 

Generelle oplysninger

VIVERE

Rasmus Rasks Vej

2500 Valby

CVR nr.: 41520124

Telefon: 42346808

E-mail: Viverenordic@gmail.com